torsdag den 18. september 2014

Om idé og virkelighed - på mange måder...

Nu vover jeg pelsen - jeg skriver et blogindlæg mens jeg er syg. Jeg har før oplevet undren over, at jeg har været online når jeg har været syg. Andre har åbenbart en anden idé om hvad man kan og/eller gør når man er syg. For mit vedkommende bliver jeg skør hvis jeg ikke gør noget! Ligger jeg bare og kigger, kværner mit hoved med dårlig samvittighed over ikke at være på arbejde. Og for mig er det lettere at bladre igennem de sociale medier 1000 gange og kommentere lidt her og der, end det er at læse en bog...

Anyway... Det der egentlig maste sig på var noget helt andet. Jeg ser så mange fine tegninger på Instagram. Senest er det de fiiiine tegninger Christina (@farveriget) laver, som har væltet mig helt omkuld. Det er så smukke, fantasifulde, uskyldige tegninger og jeg elsker dem. De er som taget ud af mit hoved - sådan lidt Pippi Langstrømpe agtige ;-) Jeg ville ønske jeg kunne få mine tegninger ud på papir på den måde, men det kan jeg ikke!

Der er så mange dygtige tegnere på Instagram. Blandt andre Pernille (@pernillesmile) og Susanne (@mitkrearum) nyder jeg at se streger fra og de små fine piger som Sofie (@sofiieg) laver og Nadia (@singlemormeduglethaar2) helt særlige streg. Jamen altså :-)

Men hvad er det så der sker når jeg selv prøver at tegne. Jo ser du. Det er her jeg kommer til at tænke på om jeg i tillæg til min ADHD har lidt snert af Asperger, for jeg kan ikke arbejde med at det der kommer på papiret ikke ser rigtigt ud (for at sige det på jysk). Jeg kunne vildt godt tænke mig at lave nogle ord ala dem Pernille laver, men det går ikke, for et H ser ud på en bestemt måde! Jeg KAN ikke få min hænder til at gøre andet end at forme ideen H som er plantet i mit hoved for rundt regnet 30 år siden.
Når jeg så prøver at tvinge mine hænder til at gøre noget andet, bliver det bare grimt. Sådan rigtig ubehjælpeligt grimt.

Jeg ved godt at man ikke kan alt, men for pokker hvor kunne det være rart hvis jeg bare lige kunne lave en hurtig stregtegning til nogle af mine ideer. Jeg elsker det der med at sætte en streg på et blankt papir, jeg ville bare ønske at jeg kunne få den streg til at blive til noget. Noget jeg bliver glad af at kigge på - ligesom jeg gør af Christinas fantastiske huse.

Men mine tegne ideer må nok bare blive ved med at være ideer - heldigvis kommer kjole ideerne jo ret godt ud indtil videre, der mangler jeg bare lige at lære lidt teknikker :-)

Ingen kommentarer:

Send en kommentar