Er jeg en kedelig gammel kone???

Her sidder vi så og hygger efter en fantastisk koncert med Bryan Adams (jeg har fået lov at blogge) og noget bliver ved at kværne rundt i mit hoved. 

Koncerten var af den voksne slags. 1200 mennesker alle med siddepladser i en koncertsal med fantastisk lyd. 

Lige bag os sad fire kvinder på 40+ som åbenbart ikke havde fået det memo, for de opførte sig som nogen på 17.... Nej okay det var højt sat. 14 årige Bieber-fans. 

Den ene præsterede endda at hoppe og danse så meget i midtergangen (på balkonen) at det fangede Mr. Adams opmærksomhed. Hun fik spotlight og til et helt nummer stod hun der og... ja... skabte sig. 

Sådan en opførsel gør noget ved mig. Noget vender sig i mig, mine tæer krøller sig sammen og jeg får lyst til at gå. Det er simpelthen FOR pinligt. Jeg vil bare væk fra den pinlighed. Jeg forstår ikke, at hun ikke kan se hvor pinlig hun er, for hvis hun kunne ville hun da ikke opføre sig sådan - eller ville hun? 

Er det bare mig der har det sådan? Er det mig der er snerpet? 

Når man er 40+ burde man så ikke opføre sig anderledes? Eller hvad? 

"Jamen er det ikke dig fraaaa..."

(Dette blev skrevet for længe siden, men var ikke blevet udgivet, og det havde jeg ikke opdaget. I får det lige alligevel)

Aaaaarh mig tid... Endelig lidt farve i håret igen. Og mens jeg alligevel sidder her kan jeg jo lige så godt lige skrive det indlæg, jeg har gået med i hovedet så længe .

En dag for efterhånden rigtig længe siden hvor jeg gik rundt i min egen verden i Herning Centeret - ret træt, så så nok lidt sur ud - slog det mig! Mon nogen genkender mig fra Instagram? Lige den dag håbede eg det virkelig ikke, for havde virkelig ikke overskud til at smile det mindste. 

Siden har jeg tænkt tanken mange gange - især når jeg synes nogen kigger lidt ekstra på mig. Heldigvis synes jeg selv, jeg opfører mig helt tilforladeligt i det offentlige rum (det gør vi vel alle), men må indrømme, at jeg har tænkt: "Hvor er jeg glad for jeg ikke er én af dem med børn der skaber sig helt vildt for at få slik. Og for, at jeg ikke er en der råber af mine børn." 

Nu er det jo ikke sådan at jeg går og tænker på det hele tiden og er ved at få stress fordi jeg skal opføre mig på en bestemt måde. Overhovedet ikke. Det er mere sådan "hov gad vide om nogen har set mit helt private afslappede jeg." Og det vil jeg da et eller andet sted håbe :-)

Nu må I endelig ikke tro, at jeg er så mege i harmoni at jeg altid er't optjener når jeg er ude og har fuldstændig styr på alting. På INGEN måde. I vil også kunne møde mig den dag i slutningen af en uge hvor der har været alt for mange aftaler. Den dag hvor det virker til at alle mennesker i verden har valgt at tage samme sted hen som mig OG jeg har glemt at tage min medicin. Den dag vil jeg ligne en der ikke kan gøre for det :-) En der lige er landet fra det ydre rum. Ja faktisk den dag vil I nok nærmest ikke kunne kende mig ;-) 

Gad vide om et billedmedie som Instagram får os til at tænke mere over hvordan vi opfører os? Jeg tror det får mig til at smile lidt mere :-) 

Og bare rolig. I skal ikke være bange for at jeg spotter jer - min hjerne mangler linket mellem cyber world og real world, så jeg tænker slet ikke over at jeg kan møde jer derude :-) 

Snart færdig :-)

Dagen før dagen...

Prøver at forberede det sidste til i morgen, men bliver fanget af ideer. På den måde er det dejligt selvbeviseligt. Her sidder jeg og kæmper med en "bundet opgave" som jeg faktisk er topmotiveret for at udføre og alligevel skal jeg bokset indfald væk flere gange i minuttet 😕 ulige kamp, men alligevel en kamp jeg ikke ville undvære, for det er jo også min drivkraft og kreative kilde. 

Jeg er lidt ekstra nervøs for i morgen. Der vil sidde en del mennesker som kender mig rigtig godt. Mennesker som har accepteret mig og rummet mig altid. At blotte mig for dem bliver voldsomt. 

Det er mennesker jeg skylder en kæmpe tak for på hver deres måde at hjælpe mig dertil hvor jeg er i dag - uden særlig grund. Fordi jeg på en eller anden måde må have givet dem noget der har gjort de har synes det har fortjent deres tid og kræfter. 

Jeg er nervøs for at blive rørt, meget rørt. Det bliver i hvert fald en følelsesladet aften er jeg sikker på 😊