Tilbage i efteråret, blev jeg spurgt om jeg ville holde et par oplæg om ADHD i forbindelse med psykiatriens undervisning/information omkring diverse diagnoser. Jeg svarede ja uden megen tøven, da jeg mener at have en historie, der er ret vigtig at fortælle. Ikke fordi jeg på nogen måde mener at jeg er særligt fantastisk i den retning eller som sådan har en vildt sensationel historie. Faktisk er det lige det modsatte.
Min historie er langt hen ad vejen ret kedelig - eller rolig om man vil. Mange med ADHD kan fortælle om ungdomsår som småkriminelle, hashrygende weekendnarkomaner med voldlige tendenser. I de kredse lader det næsten til at være reglen snarere end undtagelsen. Om ikke andet er det, det billede man let kan få gennem medierne.
Derfor synes jeg det er vigtigt for mig at fortælle min historie om opvækst i en kernefamilie. Placering i top 5 (rent fagligt) i min folkeskoleklasse. Studentereksamen. Læreruddannelse. Familie og job - altsammen uden diagnose, uden hjælp fra systemet. Alligevel er jeg ikke et sekund i tvivl om at diagnosen er ramt helt rigtigt. OG jeg er ikke i tvivl om, at medicin er en del af den rigtige behandling for mig lige pt.
Nu sidder jeg så her og oplægget er én uge væk. De sidste måneder har jeg stået foran den der fyldte sal et utal af gange. Der har været proppet til renden (et par hundrede mennesker) og der har været 20. Jeg har sagt en milliard forskellige ting, velvidende, at jeg ikke kan sige alt det jeg gerne vil, på den tid jeg har til rådighed. Jeg har været meget forberedt og mindre forberedt. Indtil nu har jeg dog intet skrevet ned - med andre ord forbereder jeg mig til dette som jeg altid har lavet opgaver til skolen. Jeg tænker og tænker. Skriver hele og halve opgaver i hovedet og så vupti, lige før lukketid for jeg skrevet det ned jeg mener virker mest fornuftigt. Måske lyder det rodet, men det må jo fungere for mig, for jeg har da fået nogle ret okay karakterer gennem tiden :-)
Egentlig er mit problem ikke så meget hvad jeg skal have med. Det er nok nærmere hvad jeg ikke skal tage med. For mig er det hele jo utroligt vigtigt. Skal jeg tale til de andre med ADHD der dukker op, eller skal jeg tale til deres pårørende. Måske skal jeg tale til eventuelle fagpersoner der dukker op. Det kan da være jeg skal lave en "Festen" løsning og lave tre forskellige oplæg alt afhængig af hvilken gruppe der er stærkesrepræsenteret på dagen :-)
Ligegyldigt hvad, skal jeg i hvert fald sørge for at lave stikordskort, for ellers taber jeg helt sikkert tråden.... Det er der ingen garanti for jeg ikke gør selvom jeg har kortene, men alligevel :-D Faktisk ville det bare understøtte overskriften/beskrivelsen af aftenen, som netop handler om det der med at tabe tråden midt i en lektion og være nødt til at spørge eleverne hvor det lige var man kom til :-)
Egentlig tror jeg, at mit drømme forløb ville være at salen bare kunne spørge og ALT hvad de nu var nysgerrig omkring, og så kunne jeg svare :-) Men jeg har fået lavet visitkort til lejligheden, så måske er jeg heldig at få besøg af nogen her på bloggen efterfølgende og så kan de jo spørge løs :-)
Nå, men nu gik tiden jo, og det er snart sengetid. Når vist bare lige nogle overskrifter i dag :-)
