Vi har været i haven i dag - hele dagen. John klippede hækken færdig, det er et kæmpe arbejde med så meget bøgehæk, men hold da op hvor ser det godt ud nu.
Nu står der maaaange sække, fyldt med afklip, klar til at blive kørt på genbrugspladsen. I sækkene er også resultatet af min indsats.
Jeg har fået luget de få bede vi har, klippet græskanter og fjernet vores alt for store oregano og halvdelen af vores purløg.
Det ser så meget mere ryddeligt ud nu. Jeg fandt skovjordbær eller vilde jordbær eller hvad det er, et par steder i haven, og de havde nogle lange udløbere. De er nu puttet i jord, så de kan slå rod og jeg kan få sat hyggejordbær rundt om legehjørnet i stedet.
Det er lidt sjovt med mig og sådan noget som græskanter. Faktisk er jeg meget naturmenneske og elsker skovens vildnis. Jeg elsker det utæmmede virvar af planter som klarer sig på den måde de nu kan - men i vores have! Når man nu har vedtaget at man vil have bede med kanter - en rigtig kulturhave - så bliver jeg helt varm indeni og glad og rolig når jeg som i dag får klippet kanten og grænsen mellem bed og plæne bliver helt skarp :-)
Sådan en dag har også sin pris for mig. Jeg er nu træt helt ind i knoglerne. Træt fordi jeg har prøvet at koncentrere mig om at gå gjort noget færdigt. Kæmpet for at fastholde mig selv også når en opgave blev lidt kedelig. Kæmpet for ikke at sætte gang i alt for mange projekter (det lykkedes næsten). Kæmpet for at huske tiden når jeg så blev grebet, så jeg også kunne være en ordentlig mor og huske at give Viktor mad og putte ham.
Oveni har jeg også den der irriterende kvalme som er en bivirkning af min medicin. Den minder meget om en migræne kvalme. Jeg har bare lyst til at lukke øjnene for at reducere mængden af sanseindtryk. Kvalme følelsen er mere end rigeligt og jeg vil nødigt risikere at lyde og farver giver mig mere kvalme, hvilket de jo ofte gør.
Selvom jeg elsker John virkelig, virkelig meget, siger jeg i aften alligevel: Heldigvis er jeg krudtenke/bukkeenke i aften. Den næste uges tid har John bukkejagt og er derfor ikke hjemme i timerne op til solnedgang. Han havde julelys i øjnene da han tog afsted <3
