Dette var jo Magnus's første fødselsdag som delebarn, så var en smule spændt på hvordan det skulle gå, men som altid klarede han det i super stil.
Han startede dagen ved Jens, hvor der var brunch med gode venner og familie, så da vi hentede ham midt på eftermiddagen, var det en super stolt dreng i højt, højt humør vi fik med. Han kunne slet ikke stoppe med at fortælle og hans energi niveau bar tydeligt præg af at han havde haft det mega, monster sjovt med jævnaldrende.
Vi kørte direkte op til mormor, hvor vi havde "bestilt" aftensmad. Vores lejlighed egner sig pt rigtig dårligt til at have gæster, det er et værre flytterod, så vi bestemte at dette var den bedste måde at gøre det på. Efter en formiddag med mange gæster, tror jeg også det passede Magnus glimrende. For første gang nogensinde tror jeg, spurgte han et hav af gange "Er vi snart oppe ved mormor?", så lur mig om ikke han glædede sig.
Jeg kunne godt mærke at der var blevet pakket gaver ud tidligere på dagen, for øjnene var helt indstillet til at spotte gavepapir. Gaven fra mormor og Steen var den første der blev åbnet og wauw en sej cykelhjelm der gemte sig deri. En med sølv-flammer og lys i nakken. Den måtte vi hellere ud og vise mormors hund Mickey, men hov! Hvad søren var nu det der stod lige midt i køkkenet? Det var da den der super seje cykel som Magnus havde prøvet ved cykelhandleren. I starten var begejstringen dog til at tage og føle på. "Den skal ikke have de der hjul på!" - vi havde jo fået sat støttehjul på. Så var det åbenbart ikke helt rigtigt. Han ville dog godt være med til at prøve den, og pludselig gjorde støttehjulene ikke så meget.
Vi blev enige om at den da skulle ud og prøves - når altså vi lige havde fået kagemand.
Og så var der vist lige en enkelt gave mere...

Da vi skulle ud og prøve cyklen var det allerede blevet lygtetid, men det gør jo ikke noget når man lige har fået sådan nogle sine lygter på sin nye cykel OG hjelm :-) Det var dog ikke helt så nemt det der med at cykle på en stor cykel som man måske lige skulle tro - der er nemlig langt ned til jorden i forhold til den der lille løbecykel som man er vant til. Man må være lidt kreativ og tænke "Hvilket karaktertræk hos knægten ville vinde over den medfødte højdeskræk?" jo det ville såmænd det nok lige så medfødte vindergen. Der blev altså sat ind med "Du fanger mig aldrig" og pludselig kunne man godt cykle. Pædagogisk? Ikke så meget, men det virker :-) Og når først han kommer igang synes han jo det er vildt fedt - det er bare lidt farligt når tyngdepunktet flyttes.
Inde igen kunne der lige nås et spil inden aftensmad (menu bestemt af fødselsdagsbarnet). Sørme om ikke vi fandt et af mine gamle yndlingsspil "Andedammen" - fantastisk spil. Magnus elskede det også. Det virkeligt sjove var så, at jeg på et tidspunkt, mens han ikke var i rummet, fortalte en historie om det spil. Det er nemlig sådan at udenpå æsken ser man nogle børn der spiller spillet, der er bare lige det, at spillet de spiller ikke er magen til spillet i æsken. Udformningen er simpelthen ikke den samme - det har alle dage irriteret mig grænseløst. Langt senere sidder vi ved spise bordet og Magnus står ved sofabordet hvor spillet står (æsken er lukket) - pludselig vender han sig om til mig og siger "Den er ikk' den samme mor." Jeg spørger hvad han mener, og jeg taber underkæben da han pointerer præcis den samme ting som har irriteret mig alle år. Min mor havde aldrig lagt mærke til det før jeg fortalte det. Detaljesansen er åbenbart også gået i arv.
Inden aftensmaden, kom moster og Thomas og de havde sørme endnu en gave med. Den mest fantastiske æske med McQueen modellervoks.
Magnus havde bestilt kartoffelmos med pastinakker og kødsovs, der blev ikke spist så meget - måske fordi der var blevet sagt noget om dessert. Mormor havde da lige tryllet en gang citronfromage til dessert - total retro og total godt. Lidt mere end halvvejs igennem måtte den lille mave dog sige stop. Ovenpå en hel dag med fødselsdag var der simpelthen ikke plads til mere :-)
Vi havde lånt soveplads hos mormor, så efter tandbørstning, fødselsdagssang fra England og to pixi-bøger blev der ret hurtigt ro fra madrassen i gæsteværelse.
Næste morgen
Frisk som en havørn kl 7.30 (hvilket er okay længe for Magnus at sove)! Ind og vække mormor i højt humør. En ordentlig skål havregrød og en ostemad senere var vi klar til at afprøve den der cykel igen. Det var stadig noget farligt, især når det går ned ad bakke. Jeg trøster mig med at det nok skal komme. Om til den gamle skoles legeplads og klatre lidt rundt og rutsje lidt og så hjem til frokost. Under frokosten kunne Steen fortælle at der lige var klækket kyllinger i nat hos nogle af deres venner. Om ikke vi ville med ud at se dem.
Efter frokosten pakkede vi bilen så vi kunne vende næsen hjemad efter kyllingebarselsvisit, og afsted det gik. Glemte jeg at sige, at det drejede sig om knap 35.000 små kyllinger?
![]() |
| De kommer når man klapper :-) |
![]() |
| Og følger efter dem med blå futter, så Magnus måtte bæres. Jeg var vist kun ved at træde tre ihjel :-/ |
Magnus faldt i søvn i bilen på vej hjem, blev båret op i seng og sov videre i to timer... Det er hårdt at blive 4 år :-)







Ingen kommentarer:
Send en kommentar