lørdag den 20. april 2013

Hygge og havearbejde

Det har været det mest fantastiske vejr i dag, helt fra tidlig morgen. På disse dage er der kun ét at gøre. Få morgenritualerne overstået og så ud i haven. Så det gjorde vi. Omkring klokken 10 stod to havemænd klar til at pakke traileren til første tur på genbrugspladsen.




















Der blev slæbt og løftet og proppet og fejet og bakset - ja John lavede også lidt :-)
Hvad vi dog ikke lige havde kalkuleret med var konfirmation på en lørdag, så lige pludselig var bilen næsten pakket ind i andre biler fyldt med festklædte mennesker. Man føler sig ligesom lidt ved siden af når man står der i havetøj mellem alle de fine :-)



Jeg prøvede at gøre det kloge, og holde mig til de lidt mindre opgaver. Derfor blev det til noget tøjvask (det vil jeg spare jer for billeder af) og så lidt omplatning. For noget tid siden havde jeg sået krydderurter i fire krukker som stod i vindueskarmen i køkkenet og for 14 dage siden havde Magnus og jeg sået squash i en halv mælkekarton. Den var de nu blevet for store til, og eftersom vi ikke har fået højbedene klar til køkkenhave, får de lige en mellemstation i krukkerne som før stod i køkkenvinduet. Derfor er krydderurterne nu rykket til større forhold. 

Der skete SÅ mange ting, at det er blevet lidt rodet i mit hoved. Rækkefølgen er jeg ikke helt med på, og hvis jeg skal være helt ærlig, har jeg mere styr på hvad de andre har lavet, end hvad jeg selv har lavet :-/ 
Den store skrækkelige bambus er kommet delvist væk - den er i hvert fald næsten plan med jorden nu. Bedene er blevet revet og op af det ene kom der ordentlig stak mursten. Vi gætter på det har været afgrænsning til plænen fra det træ/busk/krat vi fjernede siger ikke så lidt, når plænen i dag starter over en meter længere ude! 

Hen på eftermiddagen, ville jeg til at gøre klar til aftensmaden i morgen hvor vi får gæster som skal med til "køernes dansedag", så der skulle gøres lasagne klar som lige kan smides i ovnen i morgen. For at få så meget som muligt ud af solen, skrællede jeg gulerødder og pastinakker (det kommer der nemlig i min lasagne) ude på terrassen. Pludselig bliver jeg afbrudt af kald fra parkeringspladsen hvor John og Magnus er gået om med cyklen. Nu skal mor lige se - og hvilket syn. 

 Magnus fik cyklen i fødselsdagsgave midt i februar og lige da han fik den cyklede han en tur på den. Siden har det været forbundet med megen skrig og panik når han har været oppe på cyklen. Det er ikke mere end 14 dage siden cyklen kom ud for første gang og for en uge siden var det stadig kun med en voksen hånd på ryggen og én på styret at han ville cykle. I dag var første gang han næsten ikke kunne vente med at komme igang og cyklede omgang efter omgang på p-pladsen helt fuldstændig alene. Ansigtsudtrykket på billedet taler vist for sig selv - Magnus har knækket cykelkoden.



2 kommentarer:

  1. Uh, hvor er jeg misundelig over jeres græsplæne... Vores ligner en gammel græsmark, hvorfra nogen har glemt at høste græsset - og det på trods af at vi har haft folk til hjælp hele fredagen. Nisserne kom og hjalp helt vildt meget med at rive træer op med rode og fjerne fliser - det er et kæmpe stykke arbejde, de fik gjort. Og så havde vi en ven komme forbi med en brakpudser bag sin traktor, så vores brakplæne kunne blive høstet. Nu skal der så bare fræses, planeres, såes nyt græs... og ventes. Ville bare ønske at den var lige så grøn som jeres :)
    Mange knus
    Teresa

    SvarSlet
    Svar
    1. Det hedder mos Tess :-) Det er en gammel plæne og billedet får den til at tage sig rigtig pænt ud. Den er ujævn og med meget mos, men ved du hvad? Det er vores, og alene det, gør den helt perfekt :-)

      Slet