Fødedygtige hofter...

Min bagdel er ikke bred - jeg har bare fødedygtige hofter!

Sådan synes jeg faktisk normalt det er. Altså når jeg ikke er gravid. Gad vide hvad det så er for en ladeport jeg render rundt med nu?

I et forsøg på at komme i gang med motionen igen - både fordi det er sundt og dejligt, men også for at undgå at tage 30 kg på inden 20. juli - har jeg netop været ude på en god lang gåtur. Hele 6 km faktisk. Efter den første kilometer tænkte jeg: "Guuud det går langsomt det her! Gad vide om jeg ikke godt kan løbe bare lidt selvom jeg er gravid?" Da jeg rundede de 3 km på 33:43 tænkte jeg: "Nu kunne jeg så være inde på min sædvanlige 5 km." 

Så nåede jeg 4 km! Pludselig kunne jeg mærke hvordan min hofteskål på en måde var blevet vredet udad. Ligesom hvis man bøjer en melonbåd for at få fat i det i midten uden at få melon i ørerne. Godt nok en underlig følelse - det gjorde egentlig ikke ondt, men var noget ubehageligt så jeg var nødt til at sætte hastigheden noget ned. 

Det var meget heldigt jeg ikke mødte alt for mange mennesker resten af vejen, for jeg gik som en mellemting mellem end godt tyk juleand og en der havde... ja... skidt i bukserne. Det har ikke været et kønt syn :-)

Hvorfor er det lige at min krop tror den skal gøre mine hofter fødeklar 35-36 uger inden den faktisk skal føde? Det ER da noget underligt noget. Det gør det jo bare besværligt at være mig :-) 

Når det er sagt, så var det bare vildt dejligt at komme i gang og få sig rørt lidt. Og selvom tempoet ikke var helt det samme og motionen måske ikke helt så effektiv, så havde det samme effekt på ét meget væsentligt område - mit hoved. Efter godt 1 km begyndte det at være svært at tænke noget reelt og de flyvske tanker holdt sig på en eller anden måde også væk. Den friske, frostkolde luft skubbede skridt for skridt tankerne væk og til sidst var der kun den beroligende rytme tilbage i hovedet: "1-2-3-4, 1-2-3-4"

Den sidste kilometer kom tankerne igen, men dog mest i form af: "Nøj det føles underligt. Hold nu tempoet nede... osv."

Hvor har jeg bare været dygtig! Faktisk var jeg så dygtig, at jeg gik til bageren og købte en kage (men det havde jeg måske gjort alligevel) :-)